Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), Europas største faglige organisation, der repræsenterer 45 mio. arbejdstagere på europæisk plan, har afvist at give sin støtte til konkurrenceevnekompasset, som er Kommissionens plan for styrkelse af EU's økonomi. Ifølge EFS er kompasset i sin nuværende form uacceptabelt. Vi har talt med EFS's generalsekretær, Esther Lynch, om arbejdstagernes vigtigste indvendinger mod kompasset og den skæbne, som den europæiske søjle for sociale rettigheder lider i lyset af nye opfordringer til drastisk deregulering og et stærkere fokus på konkurrenceevne.
Fagbevægelserne i EU har allerede givet udtryk for deres utilfredshed med Kommissionens seneste plan om at puste nyt liv i EU's økonomi. Hvor ligger den største fejl efter din mening i Kommissionens kompas for konkurrenceevne? Hvilke forslag i planen opfatter du som særligt problematiske?
Det største problem med Kommissionens konkurrenceevnekompas er, at det prioriterer deregulering frem for de investeringer, der er nødvendige for at skabe kvalitetsjob, udvikle en stærk europæisk industripolitik og sikre offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet. Selv om kompasset anerkender betydningen af kvalitetsjob for en konkurrencedygtig økonomi, stiller det ikke forslag om den nødvendige lovgivning til at styrke rettigheder, forbedre arbejdsvilkår og fremme kollektive overenskomstforhandlinger, men underminerer disse prioriteter ved at fremme deregulering, hvilket kan føre til dårligere arbejdsvilkår og jobusikkerhed.
Et af de mest bekymrende forslag er indførelsen af den 28. selskabsordning, som vil gøre det muligt for virksomheder at drive forretning uden for den nationale arbejdsmarkedslovgivning. Dette kan i allerhøjeste grad underminere beskæftigelseslovgivningen i hele EU og skabe et kapløb mod bunden med hensyn til arbejdstagernes rettigheder og beskyttelse.
På samme måde er et forbud mod overregulering – regeringernes mulighed for at lovgive ud over de minimumsstandarder, der er fastsat i EU-direktiverne – dybt problematisk. Idéen med EU-direktiver,til forskel fra EU-forordninger, er, at de fastsætter minimumsstandarder for alle lande. At gøre disse standarder til et loft for, hvad der er muligt, vil ikke blot underminere denne idé, men være til stor skade for arbejdstagerne og være ensbetydende med, at hårdt tilkæmpede fremskridt inden for sundhedspleje, uddannelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og rimelig løn vil blive ødelagt for blot at nævne nogle få eksempler.
Kompassets opfordring til pensionsreformer med udgangspunkt i et længere arbejdsliv er desuden problematisk, da det lægger en urimelig byrde på arbejdstagerne uden at imødekomme behovet for bæredygtige og retfærdige pensionssystemer.
Derudover rammer kompasset voldsomt skævt, da det gavner virksomheder med utallige løfter til forskellige grupper af virksomheder, men ingen konkrete tilsagn om lovgivning, der kunne gavne arbejdstagerne. Dette omfatter manglen på foranstaltninger til at sikre, at offentlige investeringer anvendes til at skabe kvalitetsjob i stedet for blot at øge virksomhedernes overskud.
Kort sagt formår konkurrenceevnekompasset ikke at skabe balance mellem virksomhedernes behov og arbejdstagernes rettigheder og trivsel, hvilket gør det til et uacceptabelt forslag i sin nuværende form.
Mener du, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder nu kan være truet?
På papiret har Kommissionen endnu engang forpligtet sig til den europæiske søjle for sociale rettigheder i sit nyligt offentliggjorte arbejdsprogram for 2025. I praksis er det selvsamme arbejdsprogram imidlertid det første siden 2019, der ikke indeholder noget socialt lovgivningsinitiativ.
Kommissionen har til gengæld foreslået otte "forenklingsretsakter" i løbet af det næste års tid. Ingen bryder sig om at blive overbebyrdet af bureaukrati, og fagforeningerne foreslår aktivt løsninger med henblik herpå, f.eks. regler om offentlige indkøb.
Det er imidlertid indlysende, at de problemer, som EU står over for, ikke vil blive løst gennem forenkling.
Den største trussel mod gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er den bølge af masseafskedigelser, der bebudes i hele EU. Det vil bringe lønninger og jobsikkerhed i fare, men også pensioner, social beskyttelse og mange af søjlens øvrige principper.
Det er nødvendigt at sikre investeringer for at beskytte og skabe kvalitetsjob, herunder et SURE 2.0-instrument og en stærk EU-investeringsmekanisme, samt at indføre de nødvendige lovgivningsinitiativer, der kan sikre kvalitetsjob.
Hvis en mindre regelbyrde ikke er den rette vej at gå, hvordan kan EU så forbedre sin relevans i den nuværende globale økonomiske situation?
De forhold, der førte til disse fyringer, skyldtes manglende investeringer. Det gælder såvel for private som for offentlige investeringer.
Virksomhederne har dirigeret investeringer væk fra arbejdstagernes løn og hårdt tiltrængt forskning og udvikling og hen imod uproduktiv udlodning af udbytte og aktietilbagekøb, hvilket har hæmmet den grønne og teknologiske udvikling her i EU.
I de seneste år har USA og Kina taget initiativ til større bølger af offentlige investeringer. Samtidig har EU haft travlt med at vedtage nye regler, der har tvunget medlemsstaterne til nedskæringer.
EU er nødt til hurtigst muligt at ændre kurs. Store offentlige investeringer – med sociale krav, der skal sikre, at disse investeringer skaber kvalitetsjob – er en forudsætning for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Esther Lynch er generalsekretær i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) Hun har omfattende fagforeningserfaring fra Irland, fra europæisk og internationalt niveau, og hun har både været vicegeneralsekretær og forbundssekretær i EFS. Under varetagelsen af sine poster er hun gået forrest i bestræbelserne på at styrke arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder, få indflydelse på centrale direktiver om rimelige mindstelønninger, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår samt whistleblowing. Hun har også stået i spidsen for kampagner for den europæiske søjle for sociale rettigheder og rimelig løn. Hendes indsats har sikret 15 juridisk bindende grænseværdier for eksponering for kræftfremkaldende stoffer og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om digitalisering og reproduktionstoksiske stoffer. Esther har hele livet været feminist og slår til lyd for at sætte en stopper for undervurderingen af det arbejde, der primært udføres af kvinder.
EFS repræsenterer 45 mio. medlemmer fra 94 landsorganisationer i 42 europæiske lande samt 10 europæiske fagsekretariater.
Se mindre