af Giuseppe Guerini
EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Sidste år bad Kommissionen og Det Europæiske Råd Mario Draghi og Enrico Letta om at udarbejde rapporter om henholdsvis EU's konkurrenceevne og om, hvordan det indre marked kan forbedres. I disse rapporter sættes der en ambitiøs politisk EU-dagsorden, der både tjener som køreplan og benchmark for vurdering af institutionernes og de politiske beslutningstageres engagement i og evne til at forme EU's fremtid.

Rapporterne kan bruges til at vurdere, hvor effektivt institutioner og ledere håndterer nutidens komplekse udfordringer.

EØSU's udtalelse om rapporterne er et nyttigt redskab til evaluering af de indledende skridt i den nye politiske cyklus. Det første skridt blev taget med det konkurrenceevnekompas, som Kommissionen offentliggjorde den 29. januar. I kompasset indgår flere højt prioriterede forslag, som vi også lagde vægt på i vores udtalelse, såsom at mindske det konkurrencemæssige efterslæb, fuldføre det indre marked, forenkle reglerne uden at gribe til deregulering samt anerkende, at konkurrenceevne beror på mennesker og færdigheder.

Ud over manglende konkurrenceevne er der imidlertid også mangel på konkret handling. Indtil videre har Kommissionen fremlagt strategiske dokumenter, meddelelser og tilsagn, men håndgribelige tiltag ligger stadig flere måneder ude i fremtiden. Denne forsinkelse tydeliggør, som påpeget i vores udtalelse, at EU-institutionerne og medlemsstaterne også er nødt til at indlede en debat om, hvor relevante EU's grundlæggende regler og de gældende traktater er for håndteringen af nutidens udfordringer, som kalder på resolut handling.

At handle hurtigt vil ikke nødvendigvis sige at gå på kompromis med kvaliteten. Dette demonstrerede Kommissionen i 2020 med sin resolutte iværksættelse af Next Generation EU-initiativet. Nu bør den udvise samme fleksibilitet.

Det kræver en bred tilgang at nå disse mål. En hurtig fuldførelse af det indre marked er vigtig, men skal ledsages af et tilsagn om miljømæssig bæredygtighed, økonomisk velstand og social og territorial samhørighed, da disse er centrale drivkræfter for konkurrenceevnen.

En sådan vision forudsætter ligeledes en sammenhængende industripolitik, der ikke kun består af fragmenterede nationale tilgange, og som understøttes med strategiske skatte- og toldincitamenter. Samtidig er det for at fremme et mere dynamisk erhvervsklima afgørende at mindske regelbyrden og overholdelsesomkostningerne gennem en mere intelligent regulering samt strømlinede administrative processer.

I energisektoren er det altafgørende at udjævne prisforskellen mellem de enkelte medlemsstater og i forhold til de andre globale økonomier. For at nå dertil er det nødvendigt at investere mere i vedvarende energi, hvilket vil sikre et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt energimarked.

EU må også bakke sine ambitioner op med udvikling af en fælles politik for europæiske offentlige goder, hvori EU klart definerer sine strategiske prioriteter og styrker sin stilling globalt set.

EØSU vil fortsat overvåge gennemførelsen af disse politikker og sikre, at det europæiske civilsamfunds synspunkter bliver hørt og taget i betragtning.