Vi har aldrig før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente, siger Bruno António, ungdomsekspert og hovedtaler ved 2025-udgaven af Dit Europa, din mening!. Han talte med EØSU Info om, hvordan man kan give de unge en stærkere stemme, og hvorfor det i en tid, hvor diskrimination og fremmedhad er på fremmarch i Europa, er afgørende, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at lære dem om betydningen af demokrati.
1. Er unge mennesker i dag passive eller aktive i det politiske liv og i samfundslivet? Hvordan kan unge mennesker blive mere engagerede i den politiske beslutningsproces?
Forskellige undersøgelser viser, at unge mennesker engagerer sig og deltager aktivt. Hvis vi definerer politisk engagement som bevidsthed om kritiske samfundsspørgsmål, er det helt tydeligt, at de unge gør en indsats for at skabe forandring. Det, der er særligt interessant, er, hvordan de vælger at engagere sig. De traditionelle måder at engagere sig på er ved at stemme ved valg, arbejde frivilligt i NGO'er eller melde sig ind i politiske partiers ungdomsafdelinger. I dag ser disse måder ud til at være mindre udbredte blandt de unge, som foretrækker at påvirke den offentlige politik gennem underskriftsindsamlinger eller ved at deltage i protester eller på andre innovative måder. Hos DYPALL Network udforsker vi disse værktøjer til engagement gennem blandt andet konsulentbistand, deltagelse i lokale ungdomsråd og andre lokale ungdomsdialogmekanismer. Vi oplever en stor interesse blandt unge for at deltage, men de fleste mainstream-mekanismer er hverken særligt ungdomsvenlige eller virkelig meningsfulde.
2. De seneste europæiske valgresultater og nationale meningsmålinger afslører, at mange unge har stemt på højreorienterede partier. Hvorfor tror du, det forholder sig sådan, og mener du, det er en tendens, der vækker bekymring, og som kan risikere at bringe europæiske værdier som lighed og inklusion i fare?
At flere unge stemmer på højreorienterede partier er en bekymrende tendens. Vi tror, det skyldes utilfredshed med den etablerede politik, en dyb mistillid til de politiske institutioner, et ønske om en stærk national identitet og bekymringer for den økonomiske og sociale sikkerhed. Vi skal kunne forstå de bagvedliggende årsager til disse alarmerende valgtendenser. Denne generation af unge er vokset op i en tid med konstante kriser og usikkerhed om deres fremtid. Vi har aldrig nogensinde før haft en så veluddannet generation af unge med så stort et potentiale, men samtidig under så voldsomt et pres og med så megen tvivl om, hvad der er i vente. Algoritmerne i de sociale medier forstærker polariserende indhold og sætter deres præg på perspektiver.
Alt dette skaber usikkerhed om fremtiden. At stemme på populistiske partier kan på den ene side være såvel en form for protest som et udtryk for en generel utilfredshed. Men det kan på den anden side også afspejle et ønske om en stærk stemme ved magten, som giver en følelse af tryghed. Historien har imidlertid vist, at når sådanne populistiske højrefløjspartier kommer til magten, mister de unge ofte håbet og føler sig svigtede. Ofte er det for sent, når de indser, at rettigheder, friheder og andre værdier, der er vigtige for dem, bliver taget fra dem eller ikke længere kan tages for givet.
Denne tendens er allerede ved at bringe vores europæiske værdier i fare. Det kommer ikke kun til udtryk i den politiske debat, men også for folk i dagligdagen i vores samfund, hvor fremmedhad og diskrimination mod dem, der er anderledes, normaliseres. Derfor er det vigtigt, at EU's fremtidige ungdomsprogrammer fortsætter med at hjælpe de unge mennesker med at forstå betydningen af demokrati, lære om det og opleve det og samtidig hjælper dem med at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at opbygge modstandskraft mod truslerne fra antidemokratiske bevægelser.
3. Hvor bevidste er unge europæere om, hvad EU gør for dem? Hvordan kan man få dem til at interessere sig mere for EU? Hvordan vil du vurdere EU's kommunikationsindsats?
Der er ingen tvivl om, at de unges bevidsthed om, hvad EU gør for dem, er klart større end blandt de ældre generationer. Ungdomsprogrammer som Erasmus+, ESC og DiscoverEU bidrager til at opbygge denne følelse af at tilhøre en europæisk identitet, og de bør styrkes og gøres tilgængelige for alle unge i Europa.
Men er de unge mennesker virkelig klar over, hvad EU gør for dem? Det tror vi ikke, de er. EU skal stadig blive bedre til at synliggøre sin påvirkning af samfundet og blive bedre til at forklare, hvad EU er for en størrelse – især over for de unge. De beslutninger, der træffes af EU's institutioner, har stor betydning, og det bør få unge til at interessere sig mere for EU-anliggender. På hvilken måde? Jeg tænker på to ting: EU-institutionerne skal sende et opsigtsvækkende budskab om, at alt, der besluttes på EU-niveau, har direkte betydning for deres liv. EU bør også udvide programmer, der giver unge mennesker flere muligheder for at lære om, opleve og gå på opdagelse i EU. Det kan styrke følelsen af at høre til, skabe empati, samhørighed og venskaber blandt europæerne.
På trods af en enorm indsats fra forskellige EU-institutioner for at nå ud til borgerne og på trods af betydelige forbedringer gennem forskellige kampagner og værktøjer kan vi ikke påstå, at det er nok. I praksis befinder EU-institutionerne sig ofte fjernt fra de unges virkelighed.
Selv om EU har gjort fremskridt for så vidt angår dens tilstedeværelse på de sociale medier og kampagner rettet mod unge, er budskaberne stadig vanskelige at forholde sig til, især for den mangfoldige gruppe af unge i vores samfund. EU's kommunikationsindsats skal udvikles og struktureres yderligere ved at tage nye opsøgende metoder i brug som f.eks. at ansætte ungdoms-NGO'er som talerør for de unge, udvikle decentraliserede platforme for opsøgende arbejde og strukturere storytellingskampagner, der forbinder EU's politikker med dagligdags oplevelser, der er nemme at forholde sig til. I den forbindelse er det vigtigt at afprøve nye kommunikationsmetoder og involvere de unge direkte i udarbejdelsen og gennemførelsen af kampagner og andre kommunikationstiltag.
4. Hvordan kan vi sikre, at de unge i højere grad bliver hørt?
Ved at tage dem alvorligt og anerkende deres værdi. Institutionerne har magt og kapacitet til at sikre, at de unge i højere grad bliver hørt, men det, der nogle gange mangler, er viljen til at give dem plads, støtte, muligheder og værktøjer til at engagere dem på en meningsfuld måde. Unges deltagelse bør ikke anskues som en tjekliste: invitere de unge til at deltage i offentlige arrangementer, tage billeder til de sociale medier og derefter ignorere deres bidrag. De unges deltagelse skal være effektiv, hvilket betyder, at de unge skal kunne se resultaterne af deres engagement og de ændringer, der følger i kølvandet.
At skabe større lydhørhed over for de unge kræver støtte fra institutionerne, eksempelvis ved at unge bliver repræsenteret i beslutningstagende organer. Det forudsætter også, at man opbygger tillid, hvilket tager tid, og at man skaber rum og processer af høj kvalitet for et samarbejde. For at det kan ske, skal der afsættes tilstrækkelige midler, og institutionerne skal have kapacitet til at arbejde bedre og inddrage de unge i beslutningsprocessen. Det kræver investeringer, ægte engagement og tid.
Bruno António er administrerende direktør for DYPALL Network, en europæisk platform for civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for at fremme unges deltagelse i beslutningstagningen på lokalt plan. I de seneste 12 år har Bruno arbejdet som ungdomsekspert og ekstern konsulent for flere institutioner, bl.a. Europa-Kommissionen og Europarådet. Han har tidligere været generalsekretær for Youth for Exchange and Understanding og administrerende direktør for ECOS - Cooperativa de Educação, Cooperação e Desenvolvimento. Han har en grad i socialpædagogik fra Algarve Universitet i Faro, Portugal.
Se mindre
