Af Marcin Nowacki

I det hurtigt skiftende geopolitiske landskab, som Europa står midt i, skal et afgørende spørgsmål besvares: hvordan garanterer Den Europæiske Union sin sikkerhed i en stadig mere usikker verden? I udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU fremlægger EØSU en omfattende køreplan for at styrke EU's sikkerhed og ruste sig til såvel de aktuelle som de fremtidige udfordringer.

Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor sikkerhedstruslerne tager væsentligt til. Kernen i EØSU's holdning er en opfordring til en fælles og robust EU-mekanisme for forsvarsfinansiering. De nuværende finansieringsstrukturer er utilstrækkelige, og der er behov for ændringer. Uden en mere koordineret tilgang til forsvarsfinansiering risikerer EU ikke at kunne beskytte sine egne interesser. En af de bekymringer, der omtales i udtalelsen, er, at 78 % af de 75 mia. EUR, som EU-landene har brugt på indkøb til forsvaret er gået til leverandører uden for EU, sådan som det fremgår af Kommissionens rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Vi må ikke lade stå til over for denne voksende afhængighed af eksterne leverandører.

Men det handler ikke kun om at bruge flere penge – men om at bruge dem klogt og effektivt. EØSU anbefaler, at koordineringen mellem EU og NATO styrkes, at midlerne til initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond og den europæiske fredsfacilitet øges, og at der fokuseres på fælles indkøb for at strømline ressourcerne og reducere omkostningerne. Endvidere mener EØSU, at de europæiske NATO-medlemmer bør forpligte sig til at bruge mindst 2,5 % af deres BNP på forsvaret, hvilket ville styrke Europas reaktion på de aktuelle geopolitiske trusler. Dette højere udgiftsmål sikrer, at NATO's europæiske medlemmer bidrager mere effektivt til den fælles sikkerhed, men samtidig bevarer den fulde suverænitet over deres væbnede styrker.

Derudover er initiativer som forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) og instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) vigtige i forhold til at styrke EU's forsvarskapacitet. Dette arbejde vil gøre det muligt for Europa at samle ressourcerne på effektiv vis og dermed sikre både et militært og civilt beredskab.

Teknologiske fremskridt, herunder kunstig intelligens, droner og cybersikkerhed, bliver stadig vigtigere for den nationale sikkerhed. EØSU understreger, at det er vigtigt at investere i disse områder for at være på forkant med nye trusler. Samarbejde mellem den offentlige og private sektor er afgørende for at fremme innovation inden for især AI, droner og cybersikkerhedssystemer.

I udtalelsen efterlyses der også et modstandsdygtigt europæisk forsvarsindustrielt økosystem med en opfordring til et stærkere samarbejde mellem store virksomheder, SMV'er og regeringer. Hvis innovationen fremmes, og det sikres, at Europa fortsat er konkurrencedygtigt, vil afhængigheden af eksterne leverandører blive mindsket, og der vil blive opbygget en forsvarsindustri, der i højere grad er selvforsynende.

Desuden må vi ikke glemme de regionale initiativer i EU. En styrkelse af det regionale samarbejde vil være en hjælp til at skræddersy forsvarsstrategier til at tackle de specifikke sikkerhedsudfordringer i forskellige medlemsstater. Denne tilgang sikrer, at der tages ordentligt hånd om regionale bekymringer inden for den overordnede EU-ramme.

Styrkelse af EU's forsvar handler ikke kun om sikkerhed – det handler om at opretholde EU's værdier. Vi mener, at EU ved at følge den køreplan, vi har skitseret i udtalelsen, kan sikre sin fremtid og værne om freden og sine økonomiske interesser.