Kommissionen har foreslået et mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med 90 % inden 2040 med henblik på klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) godkendte dette mål på sin plenarforsamling i maj og understregede, at disse mål er i overensstemmelse med videnskabelige anbefalinger om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. 

Ved at tilbyde sin støtte understregede EØSU betydningen af at yde et rimeligt bidrag til den globale klimaindsats og samtidig sikre de europæiske industriers konkurrenceevne under overgangen til en lavemissionsøkonomi. Teppo Säkkinen, ordfører for udtalelsen om EU's klimamål for 2040, understregede behovet for et kulstoffrit elsystem senest i 2040 for at fremme dekarboniseringen af industri, transport og bygninger samtidig med, at han slog til lyd for reelle emissionsreduktioner ved at udfase fossile brændstoffer. 

EØSU advarede mod at sætte al for stor lid til kulstoffjernelse på grund af risici såsom skovbrande og skadedyr og opfordrede indtrængende til en tilgang, hvor der søges balance mellem emissionsreduktioner og kulstoffjernelse. Næste fase af EU's klimapolitik bør fokusere på investeringer, skabelse af en robust økonomi, forbedring af energisikkerheden og skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet. Det er i den forbindelse afgørende at nå 2030-målet om en emissionsreduktion på 55 % og gennemføre Fit for 55-pakken. 

EØSU forventer en kulstoffri elproduktionssektor inden 2040 efterfulgt af dekarboniseret opvarmning og køling. Ren og økonomisk overkommelig energi er afgørende for dekarbonisering af industrien, bygninger og transportsektoren. 

EØSU foreslog tillige et emissionsreduktionsmål for landbrugsfødevaresektoren, der er udviklet gennem dialog med landbrugere og interessenter for at garantere fødevaresikkerheden og tage hensyn til forskellige naturlige forhold i hele EU. 

Offentlig støtte og inddragelse af interessenter er afgørende for at nå 2040-målet. EØSU opfordrer derfor til en bred dialog, herunder med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og borgerne, om fastsættelse af mål og udvikling af politikker. 

I forbindelse med EU's udarbejdelse af sit lovgivningsforslag om 2040-målet understreger EØSU behovet for en omfattende kontrol af konkurrenceevnen i forhold til andre større økonomier for at bevare Europas globale konkurrenceevne og industrielle grundlag, samtidig med at der opretholdes høje miljømæssige og sociale standarder. (ks)