Af Konstantina Manoli

Man kan ikke benægte, at udøvelsen af stemmerettigheder er et effektivt redskab til at komme til orde og påvirke politikker. Når der er valg, vælger vi nemlig generelt selv vores stemme – de mennesker, vi personligt anser for de bedst egnede til at repræsentere os, vores overbevisninger og vores værdisystemer. De fleste mennesker, navnlig vi unge, har dog tendens til at undervurdere betydningen af at stemme.

Vi taler med store ord om, hvordan vi ønsker at forandre verden for at skabe en bedre fremtid for os alle og for de næste generationer. Men et sted i processen, når vi får følelsen af, at vores meninger, værdier og idealer ikke længere tæller, eller at vi ikke har noget at skulle have sagt, giver vi op.

Som ung kvinde fra Grækenland kender jeg alt for godt til den følelse. Jeg kender frustrationen over at ikke at blive hørt, over at se vores rettigheder blive krænket og over at føle sig hjælpeløs, når der ikke ser ud til at være mere, vi kan gøre. Selvom vi gør vores bedste, ender tingene ikke altid som planlagt. Det er i disse øjeblikke, omgivet af ekkoet af vores bestræbelser, at vi ofte glemmer en grundlæggende sandhed – at vores stemme giver indflydelse! Som Barack Obama engang sagde: "Hver en stemme tæller!"

Jeg tror desværre ikke kun, dette er min oplevelse eller noget, der kun gælder for grækere, unge eller kvinder. Sandheden er, at mange mennesker deler denne opfattelse uanset deres alder, etnicitet, køn, religion eller personlige omstændigheder.

Deltagelse i valg er vores fælles stemme i udformningen af den fremtid, vi ønsker os. Ved at tage sagen i egen hånd sikrer vi, at vores drømme og værdier vinder genklang i de beslutninger, der former vores samfund. Vi er nødt til at gøre noget, for vores stemme er afgørende og kan åbne døren for en fremtid, hvor ekkoet fra en indflydelsesrig ungdom stadig runger.

Husk også på John Lewis' vise ord: "Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så?"